Om rav – en fossil harpiks af tidløs skønhed
Om rav – en fossil harpiks af tidløs skønhed Navnet „rav“ omfatter en mangfoldighed af forstenet planteharpiks. Typisk refererer det dog til den velkendte nordiske rav, som engang trivedes i Skandinaviens skove og gradvist trængte frem fra klippehuler til de kontinentale delta- og sumpområder, for til sidst at skylles op på kysterne af Vesterhavet og Østersøen. Dette rav kaldes almindeligvis „baltisk“ eller „nordisk“ rav, da forskellige ravtyper adskiller sig med hensyn til dannelsestidspunkt, oprindelsesregion samt fysiske og kemiske egenskaber.
Materialebeskrivelse: Rav er et amorft, organisk materiale. Det består primært af kulstof, brint og ilt (C10H16O4), suppleret med små mængder svovl. Faktisk er rav et højmolekylært organisk syremolekyle, der indeholder over 20 kemiske komponenter.
Farvespektrum og plejeanvisninger: Ravets farvepalet spænder fra bleg gul, næsten hvid, til dyb rødbrun; desuden eksisterer grønne og blå varianter, og endda grå og sorte eksemplarer er blevet opdaget. Dets transparens varierer fra klar over semi-transparent til uigennemsigtig, og til tider kan det endda være luminescerende. En mørk farve skyldes oxidation, som finder sted over længere tids brug. Bemærk til pleje: Venligst opbevar Deres ravsmykker så mørkt og lufttæt lukket som muligt. Direkte efter brug og før dets „hviletid“ bør De bogstaveligt talt „chokke“ Deres rav – ligesom et æg – ved at holde det i cirka 5-10 sekunder under en kraftig stråle af koldt ledningsvand. Dette „nulstiller“ ravets elektrostatik, da rav, også som smykke, ufortrødent følger sine mikrofysiske tilbøjeligheder.
Specifik vægt: Rav har en specifik vægt på 1,05-1,25 på Mohs-skalaen. Det er således en smule tungere end vand, men flyder dog paradoksalt nok i saltvand.
Oprindelsen af begrebet „elektricitet“: Når rav gnides, genererer det statisk elektricitet. Begrebet „elektricitet“ er derfor afledt af det græske ord for rav, „Elektron“.
Inklusioner og populærkultur: Rav udmærker sig ved sin ekstraordinære evne til at bevare organiske stoffer og heri indesluttede organismer, som oprindeligt blev konserveret i den friske harpiks. Denne egenskab inspirerede engang filmatiseringen af en stærkt forenklet og tidsmæssigt komprimeret historie om „Jurassic Park“. Vi understreger: Selvom „Jurassic Park“ forbliver fiktion, føles det for rav-entusiaster, som om grænsen mellem science fiction og historisk virkelighed her er blevet tydeligt overskredet. De yngre generationer viser heldigvis en meget livlig interesse for rav. Den, der finder vej til os gennem „Jurassic Park“, får intet afkræftet, men snarere det sande, tidløse ravviden fagligt „sorteret“ og „suppleret“.
Geologisk oprindelse og forekomst: Det nordiske rav stammer hovedsageligt fra Eocæn-perioden i den sene Tertiærtid, altså for omkring 40 millioner år siden, og i mindre grad fra den efterfølgende Oligocæn-periode. Palæobiogeografiske rekonstruktioner antyder, at udviklingen af ravforekomsterne burde være afsluttet ved udgangen af Eocæn, da de tropiske „ravskove“ i Nordeuropa gradvist forsvandt på grund af det stadigt køligere klima. Floder transporterede rav fra Skandinaviens skråninger og aflejrede det ved kysterne af det præhistoriske hav, som oprindeligt omfattede store dele af det nuværende Danmark, Niederdeutschland, Niederpolen og Baltikum – et område, der dengang for det meste var submarint, altså under vand.
Spredningen af det nordiske rav: Nordisk rav kan skylles op på kyster så langt som Yorkshire, England, i den anden ende af Nordsøen. Nordsøens bund uden for de jyske kyster huser ingen nævneværdige ravsedimenter. De sandede, tidligere havbunde, som i dag udgør store landområder i de nævnte lande, indeholder derimod sjældne, enkeltstående og vidt spredte ravsedimenter. Betydelige nordiske ravforekomster findes stadig som sjældne sedimenter under den sydlige Østersø og i lavlandet fra Frisland til Litauen. Danmark, beliggende i centrum af begge ruter, har også stedvis mindre, større og spredte ravsedimenter.
Historisk navngivning og betydning: Det græske ord „Elektron“, latin „Electrum“, blev højst sandsynligt allerede anvendt, før de gængse latinske ord „succinum“ og „mucronosis“ blev optaget i leksikonet. Den græske vismand Plinius den Ældre introducerede „Elektron“ specifikt for vores nordiske rav, som dengang allerede mere eller mindre regulært blev skibet via den tidlige Ravvej fra grækerne fra Aquileia nær Trieste til Orienten. Det nok mest kendte vidnesbyrd-ornament fra datidens rav-verdenshandlernes og redernes anstrengelser er sandsynligvis Faraos Halskæde, som på sine fire vedhæng hver især har indfattet en af fire næsten identiske ravstykker som et bestemmende fragment af halskæden. At det drejer sig om Succinit, altså det nordiske rav, er blevet påvist gennem spektroskopiske undersøgelser i British Museums laboratorium.
Rav og elektricitet: Det græske ord „Elektron“, og følgelig det latinske „Electrum“, blev af den græske vismand Plinius den Ældre specielt indført for nordisk rav. Siden da er alt, hvad der direkte eller indirekte hænger sammen med elektricitet og naturligvis dets „afkom“, elektronikken, ubevidst, men dog til ære for rav – især vores rav – blevet navngivet efter det indtil i dag.